To tønder fra 1600'tallet | Køge Museum
Historieoplevelser for hele familien

To tønder fra 1600'tallet

Sted: 
Køge Museum
Dato: 
Onsdag, 14 februar, 2018 - 16:00 til Tirsdag, 1 maj, 2018 - 16:00

I hotspotmontren på Køge Museum kan du for tiden se to gamle spande. Spandene blev fundet nederst i en brønd fra anden halvdel af 1600'tallet.  Brønden dukkede op, under en udgravning øst for Teaterbygningen i Køge i 2015.

Oven på spandene lå en masse affald, der er blevet smidt ned i brønden, da den ikke længer har været i brug. Sådan brønde har en begrænset levetid på 20-40 år, inden vandet bliver dårligt eller holder op med at løbe til.

Den ene spand, der er bevaret hel med hank og tov, har været brugt til at hejse vand op af brønden med. Begge spande er nu færdigkonserveret på Bevaring Sjælland og står på Køge Museum, indtil de skal på magasin.

Entré: 
alm. entre