International guitarkoncert i hængekøjer - Køge Museum | Køge Museum
Historieoplevelser for hele familien

International guitarkoncert i hængekøjer - Køge Museum

Sted: 
Køge Museum - hængekøjesal
Dato: 
Lørdag, 14 september, 2019 - 16:00 til 18:00

Forestil dig at lægge dig i en hængekøje, mens du til lyden af smuk guitarmusik drømmer dig væk til varmere himmelstrøg. Netop dette kan du opleve lørdag d. 14. september, når Køge Museum åbner deres idylliske hængekøjesal for guitarkoncert med nogle af landets dygtigste guitarister.

Lørdag d. 14. september gæster den internationale guitartrio, Trio Treco, Køge Museum, når museet åbner deres ikoniske og idylliske hængekøjesal i tidsrummet 16.00-18.00 for guitarmusik. Med sig har trioen et program, der spænder vidt og bredt i det musiske landskab, og bevæger sig fra det latinamerikanske over det klassiske og til tango og spansk romantisk musik.

Trio Treco består af de tre guitarister, Cathrine Buch, Carlos Barragán og Ricardo Hoyes, der alle er uddannet ved musikkonservatorier rundt om i verden, og som sammen har spillet en lang række af koncerter i både Danmark og Tyskland. Udover trioen vil de tre også spille i forskellige duokonstellationer.

”Vi har valgt af afholde koncerten i Køge Museums stemningsfulde hængekøjesal, hvor man er omgivet af krudt, kranier og historiske fortællinger, da rummet giver en helt unik koncertatmosfære, man ikke finder på almindelige spillesteder”, forklarer Event Manager, Kristoffer Jensen, der samtidig fortæller, at hængekøjerne i salen normalt pilles ned under arrangementer, men at man til dette arrangement har valgt at beholde et antal af disse oppe, som man som publikum er velkommen til at slænge sig i, mens man nyder musikken. Der vil dog samtidig blive opstillet stole, så alle kan sidde behageligt under koncerten.

PRAKTISK
Adresse: Nørregade 4, 4600 Køge (hængekøjesal, 2. sal).
Dato & tid: 14. sep., 16.00-18.00.
Doors: 15.30 (unummererede pladser)
Pris: 100 kr. (+billetgebyr). Billetter kan også købes via mobilepay i indgangen.

KØB BILLET HER

Entré: 
100 kr. (+billetgebyr)