Tidslinie over slaget den 29. august 1807, ”Træskoslaget” Kl 5. De engelske tropper nærmer sig Køge Wellesleys hovedstyrke marcherer direkte mod Køge. En mindre styrke under von Linsingen er taget afsted fra København midt om natten for at foretage en knibtangsmanøvre og angribe syd om Køge, for at angribe bagfra og forhindre landeværnet i at undslippe.  Kl. 9. Slaget indledes på markerne nord for Køge Den engelske hovedstyrke står klar lidt syd for Skillingskroen. Landeværnet er gået i stilling ca. 1200 meter sydligere. Kampen indledes med kanonbeskydning. Det danske artilleri løber dog hurtigt tør for ammunition, da der ikke er medbragt tilstrækkelige forsyninger. (Resten er stadig låst inde i krudtdepotet i skt. Nikolai kirke).

Kl. 10.00 Wellesley angriber

Wellesley beslutter at angribe, og den danske linie bryder hurtigt sammen. Danskerne flygter, men danner en ny forsvarslinie langs den nuværende Zoffmannsvej.

Kl. 11.00 Spredte forsøg på modstand

Den nye forsvarslinie angribes også, anført af det skotske 92. regiment, The Gordons Highlanders. De danske soldater holder stand en kort tid, hvorefter landeværnet flygter tilbage mod Køge by. Herefter foregår en uorganiseret og spredt kamp fra hus til hus i byen frem til ca. kl. 13. Nogle soldater forskanser sig i Rådhuset, og forsøger at tage kampen op mod overmagten.

Wellesley skrev rosende om dem i sin rapport:

” at skønt de danske flygtede med bestyrtelse og overilelse og til dels bortkastede våben og klæder, så udviste dog den ny milits en modig ånd. Nogle af disse rå rekrutter fyrede ud af vinduerne i Køge på vort kavaleri og lode sig nedskyde af vort infanteri. Andre skjulte sig bag de i rækker stående kornneg på markerne og skøde herfra på deres forfølgere, ikke uden tab for os”.

Under denne fase af kampen lykkes det en del af de overlevende danske landeværnssoldater at flygte mod syd. Mange smider træskoene for at kunne løbe hurtigere - heraf navnet ”Træskoslaget”!

Kl. 16 Slaget slutter på Herfølge Kirkegård

Nogle af de flygtende bliver reorganiseret af general Oxholm omkring Herfølge kirke, hvorefter de forskanser sig bag kirkegårdsmuren, og en kort kamp følger. Da overmagten er for stor, har de dog intet andet valg end at overgive sig. Slaget er forbi.

Køge rådhus (Torvet, Køge)

Under kampene i byen besatte og forsvarede en del landeværnssoldater rådhuset. Efter slaget indrettede englænderne en vin- og billardstue i stueetagen, øverst var der lazaret og operationsstue. Både danske og engelske sårede blev behandlede her af danske og engelske læger i fællesskab. Mange landeværnsmænd havde skudsår i ryggen eller sædet, hvilket vidner om flugten.

Rådhuset stammer helt tilbage fra 1552. I 1803 fik huset en ret gennemgribende ombygning, der resulterede i det udseende der kendes i dag. Så rådhusets ydre er stort set uforandret siden 1807.

Skt. Nikolai kirke (Nørregade, Køge)

Skt. Nikolai kirke blev anvendt som ammunitions- og krudtdepot af den danske styrke.

I kirken lå det nemlig forsvarligt aflåst. I kampens tumult blev nøglen glemt, og de få danske kanoner der var til rådighed, løb derfor hurtigt ud for ammunition. Kirken blev inden byens erobring anvendt til ”laboratorium” til fremstilling af ladninger til artilleri og færdige patroner. Efter slaget blev krudtet den 30. august ført ombord på skibene på reden i Køge havn. Over tyve vogne førte dem til havnepladsen.

Ødelæggelser i byen under og efter slaget

Da englænderne igen forlod Køge, mødte de skadeslidte frem ved bytinget den 2. oktober 1807, med deres krav om økonomisk kompensation fra bystyret. Adskillige borgere mødte op for at redegøre for, hvad de engelske tropper havde afkrævet eller frataget dem uden betaling. Alle krav blev skrevet ned, og derfor kender vi i dag ret nøje til omfanget af ødelæggelser og plyndringer i Køge i 1807. Der herskede en vis militær justits, som forhindrede de værste ulykker. Dog trådte de ud af kraft ved flere lejligheder. Særligt de medrejsende engelske kvinder var frygtede:

“De engelske kvinder stod ikke under Krigsloven og altsaa, imedens Mændene bleve opklynget for den mindste Tyverie-Bagatel, lode de dem ustraffet plyndre og stiæle saa meget, de kunde overkomme, hvad altsaa foraarsagede: at Indvaanerne nu vare langt mere forfærdede over disse Qvinder, end for soldaterne selv”.

Norske Løve (Niels Juelsgade 1, Køge)

General Wellesley havde efter slaget (29.– 30. august) sit hovedkvarter her. “I et ”vinhus” beliggende et stykke forbi skydebaneselskabets gildeshus på højre hånd når man ad Nørregade gik nordpå”. Det var sandsynligvis Norske Løve denne samtidige kilde taler om. Byen blev gennemsøgt for landkort og alle bragt til generalen.

Nørregade (den tidl. præstegård)

Her blev i 1808 indrettet Borgerskole. I dag ligger Skitsesamlingen her. Brændevinshandler Mads Mortensen stod for befordring af soldater samt indkvartering af 30 mand samt 2 officerer.

Norske Løve,

Herberger Carl Hansen led skade for 167 rdl. i forbindelse med Wellesleys indkvartering på stedet.

Nørregade,

3, Brændevinsbrænder Johan Fischer: Regning for indkvartering og drikkevarer, i alt 28 rdl.

5-7, Købmand Lars Olsen: En ny jagt blev borttaget af de to engelske brigger på Køge Red. Fik desuden afbrændt to pramme. Spolerede døre, vinduer og karme på to af hans huse.

8, Lodsen Crilles Asmussen: Fik afbrændt en båd på to læster 60 rdl. + mindre båd, 40 rdl. Desuden en fladbundet pram som tilhørte byen, som brugtes til stene (8 læster) kostede 420 rdl.

22, Købmand Hans Chr. Hansen: Havde en specificeret regning og måtte indkvartere 50 soldater og 2 officerer.

24, Brændevinshandler Thanning: Mistede en sort hoppe værdi 40 rdl.,1 tønde brændevin 75 rdl. og 2 tønder øl

31, Købmand Knud Thronsen: Han kunne fremlægge en regning på 26 rdl. for det afkrævede. Desuden var 20 infantarister indkvarteret, hvilket løb op i 17 rdl. En englænders hustru forlangte kaffe og sukker. Tobak og tørklæder blev afleveret til andre soldater, alt uden afregning.

Brogade

21-23, Købmand Hans Olufsen: Matroserne brændte 2 pramme til en værdi af 190 rdl.

Torvet

6-8, Købmand Peter Schiøtt: Indkvartering og befordring 10 rdl.

17, Brændevinsbrænder Folmer Dyrlund: Leverede på byens vegne 6 tønder havre og 300 pund oksekød.

19, Jomfru Elisabeth Højelse: Engelske tropper borttog varer uden regning 69 rdl.

20, Købmand Jacob Fich: - Varer for 150 rdl.

Vestergade

10, Brændevinsbrænder Jens Sørensen: Måtte befordre for de engelske den 31/8 samt have 12 mand indkvarteret 29-30/8.

16, Købmand Frederik Lund: 1 tønde brændevin, 1 gås og 4 tønder smør.

22-24, Prokurator Bendix Kamphøvener: Engelske tropper kom ind i hans hus og ødelagde og stjal for 208 rdl.

34, Lotterikollektør Johan Thiede: En overdyne og et hørgarnslagen som tilhørte ham, var udlånt til en engelsk officer, der døde hos værtshusholder Hans Sonne (Vestergade 30)

Vinhandler Olsen: Drikkevarer, 12 gæs, flasker, syltetøj mm. I alt 166 rdl. fra den 29-30 august.

Om ødelæggelserne i Vestergade skrev Frederik

Agre i 1807:

“I den heele Gade, vi passerede fra Bommen af og til Torvet lige for, var ikke et eeneste Huses Vinduer, som med Blye og alt var hugget ind, skaanede, eller nogen hel Rude at see, ikke een af de forfærdede Indvaanere at see paa Gaden; men ængstelig bag deres Døre og sønderhuggede ruder kiggede efter os, som de formodentlig ansaae for opfanget Husar-bytte eller Mistænkelige”.

Havnepladsen 35. Prammændene Jens Hansen og Isak Madsen mistede to både værdi 100 rdl. + gæs og ænder for 8 rdl.

Thannings Gård (Nørregade 24, Køge)

General Castenschiold opslog sit hovedkvarter i Thannings gård i dagene op til Træskoslaget,

fra den 26. til 29. august 1807.

Slaget på Herfølge kirkegård

Et sidste forsvar

Efter nederlaget udenfor og i Køge, forsøgte general Oxholm at organisere en sidste forsvarspost, bestående af flygtende soldater, ved Herfølge kirke. I alt ca. 120 mand lykkedes det at samle på kirkegården.

Herfølge Kirke er en højtliggende kirke med tykke høje kirkegårdsmure og er derfor et godt forsvarspunkt. Også i Herfølge blev kirkebygningen derfor brugt til – dette for os noget uvante – formål. Både præst og degn var dog forsvundet og med dem også nøglen til kirken. Døren måtte derfor brækkes op. Det lykkedes i første omgang for Landeværnet at holde fortroppen stangen, men efterhånden nåede flere tropper og også kanoner fra det ridende artilleri frem, og blev opstillet på møllebakken øst for byen. Oxholm indså efter en kort kamp, at modstand var nytteløs, og besluttede at overgive sig.

Englænderne i Herfølge

De engelske tropper slog sig herefter ned i den tomme landsby, for alle var flygtet fra Herfølge. En soldat fra den engelske hær  skrev i sine erindringer, at kvinder og børn gemte sig i smuthuller, da de ikke ventede andet end døden ved synet af de engelske tropper. Kirkens oblatæske blev røvet ved denne lejlighed. Den nuværende erstatning bærer indskriften ”Bekostet af Vallø Stift i stedet for den af de Engelske Tropper bortrøvede den 29. august 1807”.

Tab af menneskeliv

Slaget kostede 2 mennesker livet, 13 blev sårede på kirkegården og flere udenfor. Der blev også taget fanger: 5 officerer, 1 tambur og omkring 120 menige faldt i hænderne på de engelske soldater. Fangerne blev ført bort og sat på pramme i Øresund. På den måde var de forhindrede i at genoptage kampen og samtidig skulle der ikke afsættes soldater til bevogtning. De sårede blev transporteret til Herfølge præstegård, hvor provstinde Helen Margrethe Tønnesen, født Mørch (1773-1809), tog sig af de sårede. Provst M. P. Kruse, Højelse, kom forbi senere på dagen og skrev om hende:

”Hun vidste med klogskab og ånds bestemthed, understøttet ved hendes sprogkundskaber, at behandle de sejrende fjender, medens hun – til stede overalt – også med sit hjertes inderlige ømhed vederkvægede og plejede de sårede”.

Hvad kirkebogen fortæller

I kirkebogen skrev provst Tønnes Tønnesen, at de 6 landeværnsmænd, der blev dræbt på flugten fra Køge og 2 engelske soldater, blev begravet på Herfølge Kirkegård. Her blev også 3 civile begravede, nemlig strandridder Søren Lerche fra Søllerup, der nægtede at vise fjenden vej gennem skoven, en dreng fra Aashøj og en gammel mand fra Ejby Sogn. Adskillige landeværnsmænd blev desuden, efter øvrighedens befaling, nedgravede på det sted, hvor de var faldne.

En Landeværnsmands beretning

Beretningen er nedskrevet i 1856 af den da 90-årig landmand Claus, der var med i Køge. Det er den eneste eksisterende øjenvidneskildring fra en menig landeværnsmand. Han var posteret nord for Køge, dog ikke i forreste række. Han så derfor aldrig skyggen af en englænder, for han løb det bedste han havde lært, da alle andre foran og omkring ham også satte iløb.

“Nu Skjød man igjen forude, og nu begyndte de, som stode et Stykke foran os paa vore venstre Haand, at stikke i Rend. ”Hvad monstro de render nu for?” spurgte en Anden, ”Aa, Engelskmanden er sagtens efter dem,” svarede en Anden, ”og de er ingen Tussinger at lade sig skyde ned for Ingenting”. ”Nei saamænd,” sagde Søren, ”for har man først mistet et Been, kan

Kongen ikke give os et andet.”…”.

Og så besluttede de sig for, at det var fornuftigst at løbe.

“Aldrig i mine Dage har jeg saadant taget til Beens, hverken før eller siden. Og mærkeligt nok var det, for jo mere vi rendte, jo hidsigere bleve vi paa at komme afsted. Jeg smed først mit Gevær, som ingen Nytte var mig til, og saa mine Træsko, og det måtte jeg længe fortryde, for jeg fik ingen igjen før hinsides Kjøge”.

De traf også Oxholm, der forsøgte at organisere et forsvar ved HerfølgeKirke: “Da vi vare komne til Herfølge, standsede en General (Oxholm) os og vilde have, at vi skulde blive for at slaaes paany imod Engelskmanden; men da han blot kunde bruge dem, der havde Geværer, lod han de Fleste af os gaae, hvilket vi ikke vare bedrøvede over”.

Mindestenen for Træskoslaget, Brochmands Plads, Nørregade 29 (ved Køge Skitsesamling)

Stenen blev rejst på 100-årsdagen i 1907. Den drivende kraft var redaktør Frederik Opffer. Han satte sig i spidsen for en komite, der havde til formål at rejse en mindesten. Derfor tog han kontakt til Statsråd Thor Lange, der var bosat i Moskva, for at få

hjælp til at rejse stenen. Det voldte herrerne en del hovedbrud af finde frem til en formulering der passede: Stenen skulle på den ene side give æresgenrejsning til de bondesoldater der faldt, men på den anden side var modstanden jo vitterligt “meget slet”, som nationalmuseets direktør skrev. Ordvalget skulle derfor balancere mellem forskellige hensyn. Man blev enige om et kompromisforslag, der lyder:

“Til Minde om dem der faldt for Fædrelandet i Kampen ved Kjøge, 29. august 1807”.

På kirkemuren ved Herfølge Kirke, er en mindeplade om Træskoslaget.

Dronning Ingrid, som var protektrice for Vallø Stift, afslørede mindepladen på Herfølge kirkemur i 1977. Erik Aalbæk Jensen, forfatter og tidligere præst ved Herfølge Kirke, skrev teksten:

Den sidste rest af Landeværnet 150 mænd i danske bondetrøjer stred her 29. august 1807 mod 25. infanteriregiments 1. bataljon og to eskadroner husarer af den engelske invasionsstyrke i Napoleonskrigene.Klokken fire eftermiddag opgav de, svigtede uden haab kun modige.

Køge Museum - Nørregade 4 - 4600 Køge - Tlf. +45 5663 4242 - Fax. +45 5663 4232 - e-mail. koegemuseum@koegemuseum.dk