Skoleprogram
SFO
Børnehave
Anden undervisning
|
Gratis undervisningstilbud
til grundskolen
Varighed ca. 1¼ time. - kan tilpasses alle klassetrin
Undervisningstilbuddene følger Undervisningsministeriets Klare
Mål/Fælles Mål
(senest udgivet 2009).
|
print |
|
|
Jægerstenalderen: Livet på en jagtplads
Mandag kl. 9.15, 10.45 og 12.30 |
I hører om en jægerstamme, der
gik på jagt og fiskede for 6.000 år siden. I
udstillingen ser vi den store fællesgrav fra
Strøby Egede samt våben og redskaber af
flintesten og gevirer.
Herefter laver hver elev en tranlampe af ler,
som I får med hjem.
0. - 6. klasse |
 |
Bondestenalderen: Måltider
og gravskikke
Mandag kl. 9.15, 10.45 og 12.30
I hører om livet og døden for 5.000 år siden, hvor man
dyrkede korn og holdt husdyr. I ser ravperler, våben og
redskaber af flintesten samt modeller af Borup dyssen og
Højgård jættestuen, begge med gravkamre.
Bagefter kan I grutte korn og bygge et dyssekammer af
små sten. I får hver en tegning af Borup dyssen med
hjem.
0. - 6. klasse
Bronzealderen: Den
dekorative periode
Mandag kl. 9.15, 10.45 og
12.30
I udstillingen
fortælles om livet for 3.500 år siden. I
ser en kvindedragt, bronzevåben og
smykker af bronze og guld, der alle er
fundet ved Køge.
Til sidst laver I hver en
bælteplade/kniv af forgyldt pap, som I
får med hjem.
0. - 6. klasse |
 |
|
Vikingetid: Ny og gammel
tro
Mandag kl. 9.15, 10.45 og 12.30
Her hører I om asatroen og den nordiske
mytologi.
I hører om guderne, blandt andet Odin,
Thor, Tyr og Freja.
I hører også om, hvordan man langsomt
bevægede sig væk fra asatroen mod
kristendommen.
Den berømte Jellingesten fortæller, at
Harald Blåtand gjorde danerne kristne. I
hører om, hvilken betydning det havde
for vikingerne: Hvor meget af deres tro
og hvor mange af deres traditioner blev
ændret, og hvor meget forblev det samme
under nye navne?
I hører også om runesten og om hvilken
betydning runesten har og havde.
I skolestuen rister eleverne runer på
runestave, som I får med hjem.
0. - 10. klasse
|
 |
|
Fra håndværk til elværk
– en vandring gennem Køges historie
Mandag kl. 9.15, 10.45 og
12.30
På en gåtur rundt i Køge centrum kommer vi
gennem byens 700-årige historie ud fra udvalgte
bygninger. I hører om byen fra dens
grundlæggelse som handelsby, om tiden med handel
og håndværk frem til de store industrier og til
de nuværende mange serviceerhverv. Vi ser bl.a.,
hvor rige købmænd og jævne håndværkere boede,
besøger kirken (hvis den er åben) og byens
fattighus, passerer bl.a. den hjemsøgte
”huskorsgård”, Danmarks ældste endnu fungerende
rådhus, børneasylet og ser, hvor Danmarks første
elværk lå.
3. - 10. klasse
|
En købmandsgård i middelalderen
Mandag og onsdag kl. 9.15, 10.45 og 12.30
En købmandsgård i middelalderen
Mandag og onsdag kl. 9.15, 10.45 og
12.30. Onsdag kun til 18. april
Hør om livet i en købmandsgård kort
efter Køges grundlæggelse i 1288. I ser,
hvordan livet var på en købmandsgård for
600 år siden: Hvordan var huset
indrettet, både med butik og hjem, hvem
boede i huset, hvordan var livet hos en
købmandsfamilie, og hvordan skaffede
købmanden varer han kunne sælge? Der
fortælles også om Køge, som var en
vigtig købstad og handelsby. Torvet i
Køge var Danmarks største, og havnen
havde stor betydning for handel med
udlandet. I ser og hører om, hvad en
handelsmand købte og solgte, og hvor
skibene kunne sejle hen.
Herefter laver hver elev et bomærke i
pap, som I får med hjem.
3. - 10. klasse |
 |
|
Hekseprocessen
i Køge i 1600-tallet
Mandag og onsdag kl. 9.15, 10.45 og
12.30. Onsdag kun til 18. april
For 400 år siden var man overbevist om, at hekse
eksisterede! Hvis ikke heksen selv ville indrømme det,
havde man måder og ikke mindst værktøj, der nok skulle
få heksen til at bekende sig selv. Men hvordan kan vi i
dag forstå, at man dengang kunne have en så fast tro på
hekse? Med udgangspunkt i den store hekseproces Køge
Huskors hører I om tiden, hvor troen på hekse var
stærkest. I hører om reformationen og 100-års jubilæet
for denne, renæssancen, tro og overtro, retssystem og
hvordan heksetro og hverdagslivet var stærkt forenet.
Undervisningen sluttes af med en hemmelig leg.
3. - 10. klasse
|
Kongen og Køge
Onsdag til og med 18. april kl. 9.15, 10.45 og 12.30
Christian 4. er en konge man kan tillægge mange
facetter: Han var krigsherre, bygherre og arkitekt, en
moderne renæssancekonge, en administrator og en
merkantilistisk konge. Han var overtroisk, troede på
astronomien og var ræd for hekse. Udover at Christian 4.
ønskede at være en stor og mægtig konge, ønskede han
også at være folkets konge. På omvisningen hører I om
livet i Køge på Christian 4. s tid, og om de præg
Christian 4. satte på Køge: Lige fra stolestader i
kirken til et arkivskab på rådhuset. Fra skibsfart og
handel til overtro, hekse og den nye døbefont. I hører
også om, hvordan byens og oplandets indbyggere blev
anvist stand, privilegier og forbud.
Herefter går vi ned i skolestuen, hvor vi i bedste
Christian 4.-stil skriver gotiske bogstaver med fjerpen
og blæk.
3. - 10. klasse
|
Barndom på landet år 1800
Onsdag kl. 9.15, 10.45 og 12.30
Mens vi sidder i den gamle bondestue, hører I om børns
liv på landet for 200 år siden: Hvad legede børnene,
hvor fik de legetøj fra, skulle de arbejde, gik de i
skole, havde de deres eget værelse, og hvor mange
søskende havde de?
Bagefter laver hver elev en uldbold, som I får med hjem.
Vi slutter af i haven med at gå på stylter og trille
tøndebånd.
0. - 5. klasse |
Livet på
landet
Onsdag til og med 18. april kl. 9.15,
10.45 og 12.30
I bondestuen hører eleverne om livet på landet i 1700 og
1800-tallet. Vi tager udgangspunkt i det enkelte hushold
og hører om arbejde, bolig, familie og fritid. Herefter
går vi til landsbyudstillingen og hører om landsbylivet.
Til sidst hører vi om de forskellige kornsorter, tærsker
korn med plejl og laver reb af halmen.
3. - 6. klasse |
Landboreformer
i Højelse
Onsdag til og med 18. april
kl. 9.15, 10.45 og 12.30
I udstillingen om landsbyen Højelse samt
i Hedebostuen hører eleverne om livet i Højelse før -,
under - og efter landboreformerne omkring 1800. Vi
kommer bl.a. ind på sociale og økologiske forhold, ny
landbrugstek-nologi og forskellige samfundsopfattelser.
Herefter tærsker eleverne korn med plejl og laver reb af
halmen.
6. - 8. klasse |
 |
|
Fangeleg og
fine dukker - om leg og legetøj i gamle dage
Onsdag kl. 9.15, 10.45 og 12.30
I legetøjsudstillingen fortælles om børns leg og legetøj
i gamle dage. I ser fx porcelænsdukker, dukkekomfur,
tinsoldater, modeljernbane og bondegårdsdyr i træ.
Bagefter leger vi en af de gamle fangelege i museets
have som fx Ræv og ulv, Kredstrold, To mand frem for en
enke eller Dødning, Dødning (i tilfælde af regn triller
vi i stedet for kugler indendørs).
0. klasse |
Barndom på H.
C. Andersens tid
Onsdag til og med 18. april
kl. 9.15, 10.45 og 12.30
H. C. Andersen stammede fra en fattig familie og
endte sine dage med at komme hos de mest velhavende
familier i Danmark. Men hvordan var livet for børn i
Køge og omegn? I museets udstillinger hører vi om de
fattige arbejderbørn i Køge, om bondens børn og om
borgerskabets børn. Hvordan boede de, skulle de arbejde,
hvad legede de, og hvordan så deres tøj ud? Bagefter kan
I hver klippe et H. C. Andersen klip, som I får med
hjem.
0. - 6. klasse |
 |
Fra åbent ildsted til
brændekomfur
Onsdag kl. 9.15, 10.45 og 12.30
Vi ser museets to køkkener med åbent ildsted og
brændekomfur samt stuerne, hvor man spiste. I hører om
mad, råvarer, køkkenredskaber, nye opfindelser,
hygiejne, hvem der lavede maden og om bordskik.
Bagefter snakker vi om mælk og smør, og klassen kærner
smør i en smørkærne. Til sidst smager vi på smørret og
kærnemælken.
Klassen medbringer: 1 liter økologisk piskefløde blandet
med 1 dl økologisk kærnemælk, stillet ved stuetemperatur
i 1 døgn samt kiks, brød eller andet til at smage
smørret på.
0. - 10. klasse |
Tøj gennem tiderne og uldens forarbejdning
Onsdag til og med 18. april kl. 9.15,
10.45 og 12.30 |
Omvisning om tøj fra oldtid til 1950. Vi
ser på dragter fra bronzealder og vikingetid samt fra
adel, borgere og bønder i de sidste 300 år og hører om
materialer, forarbejdning og mode. Der fortælles bl.a.
om Ølby-kvindens lårkorte nederdel i bronzealderen,
hvordan den rige Frederikke på 11 år blev klædt på, før
hun skulle til bal i 1776, og hvordan skrædderen syede
bondekonens tøj i 1850. Herefter hører I mere om uld,
før vi karter og spinder på håndten.
3. - 10. klasse
|
 |
Broderi
Ugedag og tidspunkt efter aftale.
Varighed ca. 45 min.
Køgeegnen er fra gammel tid en egn, hvor man har lagt
stor vægt på - og udført fine broderier. På en omvisning
i museets udstillinger hører I om forskellige former for
broderi fx hedebosyning, kunstbroderi og
uld-garnsbroderi og ser, hvor broderiet optræder på
dragter, huenakker, agehynder, navneklude, billeder og
duge. I hører også om, hvem der broderede, i hvilken
anledning og hvem der brugte det broderede.
3. - 10. klasse
|
|
Fastelavn i Køge by og opland
Onsdag i februar kl. 9.15, 10.45 og 12.30
Her fortælles om, hvordan fastelavn oprindelig var
indgangen til 40 dages faste op til påsken. Inden den
triste fastetid begyndte, var det vigtigt at more sig og
spise godt. Ved fastelavn afholdtes et stort optog
gennem (lands)byen med udklædte deltagere enten til fods
eller til hest.. I hører også om fastelavnsriset, maden,
fastelavnsboller, udklædning og fastelavnslege,
eksempelvis at slå katten af tønden eller “bide til
bolle”.
Bagefter klipper alle en kattemaske, som I får med hjem.
0. - 10. klasse
|
|
Påske i købstaden og på landet
19.-30. marts man., tir., ons., og fre
samt 11. april
Hvad har hekse med påsken at gøre, og
hvor kommer påskeharen fra? Dette og meget andet kan I
høre om på en omvisning om påskens kultur-historie,
herunder om Jesu død, overtro, mad, klædedragt og lege.
Påsken er nemlig rykket ind i museets bondestuer,
borgerlige stuer og køkkener.
Herefter laver vi gækkebreve, og alle får et gækkebrev
med hjem.
0. - 10. klasse
|
 |
|
Køge Museum
På Køge Museum kan man se byens og egnens kulturhistorie
fra stenalder til nyere tid. Der vises bl.a. en grav fra
jægerstenalderen med otte skeletter, store skattefund
med sølvmønter samt bondestuer, borgerlige stuer og
køkkener. Desuden har museet en meget fin dragtsamling
med tøj fra alle miljøer.
Køge Museum ligger i en 400 år gammel købmandsgård. I
mange år var her fattighus, og for 100 år siden flyttede
Køge Museum ind. Fra museets have er der adgang til et
af Danmarks ældste bindingsværkshuse,
Daldorphs Hus, fra omkring 1500.
Særudstillinger
Middelalderfolket: til 2. september.
Jubilæumsudstilling – Highlights på Køge Museum: til 29.
april.
Ratatosk – eller noget nyt fra guderne: 1. juni til 2.
september.
Praktiske oplysninger
Museets åbningstid
Tirsdag-fredag samt søndag kl. 13-17, lørdag kl. 11-15.
Mandag lukket. Skoler og andre institutioner kan besøge
museet uden for åbningstiden ved forudbestilling.
Klassen kan spise medbragt mad både ude og inde.
Sted
Køge Museum, Nørregade 4, 4600 Køge.
5 minutters gang fra Køge Station.
Pris
Entré og undervisning er gratis for skoler.
Yderligere oplysninger og bestilling af undervisning
Køge Museum på hverdage kl. 9-17, lørdag 11-15 og søndag
13-17 på tlf. 5663 4242
|
|