 |
Usædvanlig rig kvindegrav fra
Ølsemagle ved Køge

Udgravning af graven. Forsigtigt bliver graven
udgravet og dokumenteret lag for lag. Det
sjældne fund tiltrak sig stor opmærksomhed og
flere eksperter var forbi udgravningen.
Det er 30 år siden Køge Museum sidst udgravede
en så rig grav – dengang var det gravene ved
Himlingøje. |

Al jord, der blev gravet væk
fra graven, blev soldet for ikke den mindste
genstand skulle gå tabt. |

Graven fugtes løbende for at
holde de skrøbelige glas og ravperler i så god
stand som muligt.
|

Da det stod klart at graven
var overordentligt rigt udstyret, blev det
besluttet at hjemtage graven i præparat for at
foretage yderlige undersøgelser inden graven
blev udgravet totalt. Her er et en del af graven
ved at blive scannet på Panum Instituttet.
|
Et overraskende gravfund fra jernalderen gjordes i
forsommeren af Køge Museum,
forud for en udvidelse
af Skandinavisk Transportcenter ved Ølsemagle. En mørk
aftegning i undergrunden viste sig være alt andet end
en affaldsgrube, da spaden afdækkede en grav med
importeret, romersk glas. I løbet af de efterfølgende
ugers minutiøse afdækning af gravgaver, stod det klart,
at den gravlagte var en kvinde af usædvanlig høj status.
Knogler og andet organisk materiale i graven var så
nedbrudt, at det var de medgivne smykker,
der afslørede, at der var tale om en kvinde. Mindst to
perlekæder, en hårnål i sølv og en spiralformet
fingerring af guld udgjorde smykkesættet og op til 5
dragtnåle i sølv og bronze har på en gang prydet og
holdt sammen på kvindens klæder. Perlekæderne,
som bestod af hundredvis af rav- og glasperler, har
formodentlig været fæstnet til dragten med en stor
pragtbroche – en sjælden, så kaldt hagekorsfibel.
|
Smykkernes placering i graven fortalte, at kvinden har
hvilet på sin venstre side med hovedet i syd og ansigtet
mod vest, formentlig med benene let optrukne og, efter
guldringens position at dømme, med den ene hånd placeret
foran eller under ansigtet.
|
Sammen med de importerede genstande, som omfatter to
romerske glasbægre, en bronzesi og en træspand med
bronzebeslag, vidner smykkeopsætningen og guldringen om,
at den gravlagte hørte til i det aristokrati, der i 3.
og 4 årh. e.Kr. opstod på Østsjælland, som følge af en
koncentration af magteliten til dette område.
Indgående
analyser af gravfundet er påbegyndt og blandt andet
antyder slitage på tandemaljen, at der må være tale om
en ganske ung kvinde på omkring 25 år. Forhåbningen er
nu, at en måling af strontiumindholdet i tænderne vil
kunne fortælle om kvinden kom langvejs fra.
|

I graven fandtes en kostbar
guldring. Ringen er tidens statussymbol og
placerer også kvinden i samfundets øverste lag. |
| En
CT-scanning vil dertil kunne afsløre, om der gemmer sig
mere blandt genstandsmaterialet og endelig kan
pollenanalyser fra kar og glas give os en idé om hvad
kvinden fik med på sin sidste rejse.
|

Venstre billede. Her ses et
scanningsbillede. Øverst til højre i billedet
ses en stor såkaldt Hagekorsfibel, herover hvad
der ligner endnu en ring og til venstre herfor
kan mindst to fibler anes.
Højre billede. Scanningsbillede - her anes en
si med øse med hank. Øsen ligger i en træspand
med metalhank. |
|
|
|