Køge Museum er for tiden ved at undersøge konfirmationens historie og traditioner især på Østsjælland og vil i den forbindelse gerne i kontakt med alle, der har lyst til at skrive lidt om deres konfirmation eller nonfirmation. Der lægges særlig vægt på tøjet. Materialet skal senere være med til at danne baggrund for en bog og en særudstilling på Køge Museum. Er du blevet konfirmeret for nylig eller for mange år siden, må du meget gerne skrive om det og evt. vedhæfte et eller flere billeder af dig selv og din konfirmation. Blev du ikke konfirmeret, vil museet også gerne høre om det. Har du et eller flere billeder som museet enten må få eller låne til indscanning, og derefter returnerer, har det også stor interesse. Køge Museum er især interesseret i at høre om tøjet, så billederne må meget gerne vise påklædning:Konfirmationstøj, andendagstøj og gæsternes tøj. Har du konfirmationsbilleder af andre mennesker fx dine forældre, bedsteforældre, oldeforældre eller andre, er museet også meget interesseret i det. Har ældre familiemedlemmer eller andre fortalt blot lidt om deres konfirmation, må du også meget gerne skrive om det.
Kom gerne ind på følgende emner Når du skriver, må du meget gerne komme ind på følgende emner. Ved du kun noget om nogle af emnerne, så skriv blot det du ved og spring det øvrige over: Hvem er du og din familie, og hvor og hvornår er du konfirmeret? Hvorfor valgte du at blive (eller ikke blive) konfirmeret? Hvordan foregik konfirmationsforberedelsen hos præsten og selve konfirmationen i kirken? Blev der holdt en fest, tog I ud at rejse, blev der intet holdt eller evt. holdt en større 15 års fødselsdag, hvis du ikke blev konfirmeret? Hvor og hvordan foregik festen, og hvad fik I at spise? Hvad fik du i gave? Blev der holdt andendagsgilde eller blå mandag? Har konfirmationen (eller nonfirmationen) haft nogen betydning for dig – ændrede det noget i dit liv? Skriv gerne om dit tøj: Hvad havde du på til konfirmation, nonfirmation eller 15 års fest? Hvor var det købt eller syet? Hvad var materialerne? Hvem valgte det? Var der tilbehør (sko, lommetørklæde, hat eller andet). Hvordan var dit andendagstøj? Hvordan var dine forældres og søskendes tøj til din fest? Må dit (din mors, tantes, farfars, oldemors) konfirmationstøj evt. gerne på et senere tidspunkt lånes til en særudstilling på Køge Museum? Dit bidrag kan sendes på mail til koegemuseum@koegemuseum.dk eller med post til Køge Museum, Nørregade 4, 4600 Køge.
			Piger i sorte konfirmationskjoler, antagelig fra 1880-90. Fra Køge Museum.
Konfirmationens historie Konfirmationen regnes for en ret ny tradition blandt ”livets højtider”, der ellers traditionelt har været dåb, bryllup og begravelse. Konfirmationen blev indført i 1736, som en følge af de pietistiske strømninger, der kom til landet i begyndelsen af 1700-tallet, hvor man ønskede en større grad af fromhed hos det enkelte menneske. Men konfirmationens historie og betydning som bekræftelse af dåben, kan følges tilbage til de ældste dåbsritualer og videre op gennem tiden. Og betydningsfuld blev konfirmationen også, idet man på mange måder var udelukket fra samfundet, hvis ikke man var konfirmeret. Fx kunne man ikke blive gift, være fadder, vidne eller soldat. Konfirmationen udløste også den for mange uundværlige konfirmationsattest, som man sammen med skudsmålsbogen skulle vise, hvis man flyttede til et andet sogn for at arbejde. Konfirmationens indførelse fik også stor betydning for børns skolegang. For at kunne tilegne sig den religiøse viden som kirken fandt nødvendig til konfirmationen, blev man nød til at kunne læse. Der stod simpelthen i konfirmationsforordningen, at ingen måtte antages til konfirmation, der ikke havde gået i skole eller på anden måde modtaget undervisning. Det satte skub i skolegang for alle i Danmark. I tiden efter fulgte flere skolelove, og skolegangen sluttede gerne ved konfirmationen. Konfirmationen kom for mange til at markere en overgang fra barn til ung. I det gamle bondesamfund var det ligeledes her, man blev optaget i ungdomslavet og senere var det ofte efter konfirmationen, at man fik en læreplads. Konfirmationstøj
Inge Nielsen blev konfirmeret i Køge Kirke i 1955. Kjolen blev købt hos Adolf Falck i Køge og er siden blevet skænket til Køge Museum sammen med en beretning om konfirmationen. Fra Køge Museum.	I de første mange år var konfirmationstøjet mere modetøj end egentlig konfirmationstøj. Men det var vel at mærke kun de velhavende, der havde råd til det. De fattige derimod måtte tage det bedste tøj på, som de nu havde, gammelt tøj blevet syet om til dem eller de måtte låne eller leje konfirmationstøj. For mange kunne konfirmationstøjet - eller stof til samme - være en del af lønnen, hvis man var ude at tjene. For bøndernes vedkommende fulgte de gerne egnens mode. I byerne fulgte de velhavende konfirmander 1700-tallets mode med kulørte kjoler, der var rigt pyntet med bånd, kniplinger og andet pynt samt fint opsat hår med påsat pynt. I 1784 kom en forordning, der påbød sorte eller hvide konfirmationskjoler for folk der ikke var af bondestanden, da man syntes at pigerne var blevet for pyntede og blottede, hvilket ikke harmonerede med den kirkelige handling. Nu skulle pigerne være dækket med tørklæde ved halsen og være iført helt sorte eller hvide konfirmationskjoler. Moden støttede op omkring de hvide, mere enkle kjoler, og fra omkring 1800 begyndte de unge i byerne, at gå over til sorte eller hvide konfirmationskjoler. Fra 1830 og frem til omkring 1. verdenskrig var den sorte konfirmationskjole den mest brugte. Herefter overtog den hvide og har generelt hold sig til i dag. I Køge Museums findes en konfirmationskjole fra 1915. Den blev båret ved konfirmation i Dalby Kirke, og kjolens tidligere ejer har fortalt, at hendes hold var det første i ”hvidt”. Hendes ældre søskende var blevet konfirmeret i sorte kjoler.
På landet havde man tidligere ved luksusforordninger i1700-tallet påbudt landbefolkningen, at de kun måtte gå med hjemmegjort tøj. Dvs. tøj af uld og hør. Fra Højelse findes en fin beskrivelse af en konfirmationsdragt til en pige fra 1835. Den minder meget om Hedeboegnen festdragt til en ugift pige. Dragten bestod af en rød kvindehue med sløjfe af røde bånd og med en broderet sølvnakke. Hertil et rødt tørklæde om skuldrene, en rød strikket trøje med en vest af grønt blomstret silkestof over. Vesten blev lukket med en sølvkæde og silkebånd foran. På underkroppen var et rødt uldskørt med silkebånd forneden og med et fint hvidt forklæde på. Dertil sorte strømper og sorte lædersko med sølvspænder. På landet holdt man mange steder fast i de kulørte kjoler til slutningen af 1800-tallet, før man gik over til sorte kjoler. Som eksempel på dette findes på Østsjællands Museum en blå hjemmevævet konfirmationskjole fra 1870 af uld og hør, som stammer fra Tommestrup på Stevns. Pigernes kjoler fortsatte med at være hvide i hele 1900-tallet, mens længden og snittet fulgte moden. Man så således de helt lårkorte i 1960’erne. I begyndelsen af 1970’erne som var perioden for antimode kunne man fx se hvide lange konfirmationskjoler med blå træsko til. Men ellers var det ikke i konfirmationstøjet, at antimoden manifesterede sig.		Konfirmander 1909 iført matrostøj. Fra Køge Byhistoriske Arkiv.

Med venlig hilsen
Køge Museum

Inge Christiansen
Museumsinspektør