Arkæologi | Nyere tid | Konservering | Om Museet
KØGE MUSEUM
Forside | Åbningstider | Besøg museet | Udstillinger | Butik & café
Kjøge kag
 

 
 

Retterstedet på Køge Torv var det mest berygtede i Danmark og er nævnt i flere gamle ordsprog:
”Så hul som Kjøge Kag”, ”Det er bedre at have sine øren, end at miste dem på Kjøge Kag.”

Kagen var et frygtindgydende bygningsværk fra middelalderen, som stod på Køge Torv foran Rådhuset helt til 1799. Den var muret af kridtstens-kvadre. I den rummelige bygning var en dør, og en indvendig trappe førte op til en platform, hvor skampælen rejste sig med en ”Kagmand” (bøddelfigur) og et ris på toppen.

I 1639 blev Kagen istandsat med store omkostninger for byen. Samtlige murermestre og håndværkere deltog i arbejdet, og hele den skafotlignende bygning blev overmalet med blodrød farve. Kagen var bøddelens arbejdsplads og ”uren” eller tabu-belagt som han. Derfor var der altid et søm, som skulle slås helt ind eller andet småarbejde, som skulle gøres færdig på den, således at ingen håndværker eller farende håndværkssvend kunne påberåbe sig ikke at have deltaget i arbejdet på Kagen.

Bøddelsværdet, som blev brugt på Kagen kan ses på Køge Museum!

Ill.: Kjøge Kag ses foran Rådhuset på Torvet på Peder Resens atlas fra 1677.
 

 

Køge Museum - Nørregade 4 - 4600 Køge - Tlf. +45 5663 4242 - Fax. +45 5663 4232 - e-mail. koegemuseum@koegemuseum.dk