Daldorffs hus blev i 1914 flyttet fra Køge Torv nr. 18 til Køge
Museum. Navnet stammer fra slagterfamilien Daldorff, der havde ejet
bygningen i ca. 135 år og drevet slagteri og salg fra huset med dets
tilhørende bygninger.
Huset har et meget stort overhæng fra første stokværk (etage) og
regnes for et af de ældste bindingsværkshuse i Danmark. Husets
ældste del på 3 fag er bygget o. 1500 og resten er påbygget 10-20 år
senere.I Daldorffs hus findes nu
en renæssancestue, der repræsenterer det velhavende borgerskab i
købstaden Køge i 1600-tallet. Der er udskårne paneler, skabe og en
seng fra 1600-tallet samt et langbord langs ydervæggen. Stuen er
udsmykket med et enestående, bemalet 1600 tals loft, med romerske
guder og allegoriske figurer. Loftet er et andet bygningskompleks,
nemlig købmandsgården Torvet 14. Dette ejendomskompleks med forhus,
sidehus langs Kirkestrædet og baghuse tilhørte den indflydelserige
borgmesterfamilie Brochmand i Køge i 1600-tallet.
|
|